Decembermenu & bestilling af and og gås.

Essen tager imod bestilling af økologiske ænder og gæs til jul . Ænderne vejer fra 3,4-3,6 kg og koster 155 kr. pr. kg. Gæssene vejer fra 4,5-5,5 kg og koster 175 kr. pr. kg. Ænder og gæs sælges frosne, og kan afhentes i butikken fra d. 17. december. Ved bestilling betales depositum på 150 kr.
Kig forbi butikken og hør nærmere.

Decembermenu

Vi har sammensat en lækker menu, af sæsonens bedste råvarer. Menuen kan bestilles til min. 8 personer, mindst 4 dage i forvejen, til afhentning i butikken.

Stegt sild i mild sennepslage med knas af dild, løg og rug.

Bagt kulmule, sellericreme rundet af med brunet smør og citron, persilleolie og ristet palmekål.

Rillettes af Bangs landand, råsyltede græskarstrimler og sprøde rugbrødsskiver.

Salat af bagt rødbede, kål, syltede løg og ristede hasselnødder.

Mørstegt krydret gris, timianbagt æble, seje jordskokker og tyttebærsky. (Skal varmes)

Portionstærte med cremet Blå Kornblomst/valnøddefyld & kvædemarmelade.

Vores eget rugbrød og surdejsbrød med pisket smør.

295 kr. pr. person – afhentet i butik.     

Tilkøb – spørg endelig, hvis der særlige ønsker.

Gl. dags modnede sild i rødbedecreme med æble +35kr. pr. person.

Stegt grov medister med flødekål, Herslev sennep og peberrodsrelish +65kr. pr. person. (Skal varmes)

Ris a la mande med kirsebærsauce og mandelgave + 50kr. pr. person.

Skriv et svar